📜 Lighed og Omfordeling

## Lighed og Omfordeling: Den danske blandingsøkonomi Danmark er karakteriseret ved en **blandingsøkonomi**, hvor markedskræfterne og den offentlige sektor er gensidigt afhængige. Systemet sikrer en høj grad af social mobilitet og økonomisk stabilitet, hvilket placerer Danmark som det **9. rigeste land i verden** og det 3. rigeste i EU (IMF, 2025). ### 💰 Omfanget af omfordeling Omfordelingen er massiv og central for samfundsmodellen. Cirka **en tredjedel af alle offentlige udgifter** går direkte til overførselsindkomster (kontante ydelser) til borgerne. - **Universelle ydelser:** Nogle ydelser gives uanset indkomst. F.eks. gives **børne- og ungeydelsen** til alle børnefamilier, fordi de har højere udgifter end familier uden børn. - **Målrettede ydelser:** Andre ydelser sikrer dem, der står uden for arbejdsmarkedet eller er under uddannelse, herunder: - **SU** (statens uddannelsesstøtte). - **Barselsdagpenge** og førtidspension. - **Arbejdsløshedsdagpenge** og kontanthjælp. ### ⚖️ Historiske og juridiske nuancer Retten til hjælp har udviklet sig fra skønsbaseret almisse til faste borgerrettigheder: - **Skattereformen i 1903:** Indførte den permanente indkomstskat, dog med væsentligt lavere satser end i dag. - **Kanslergadeforliget 1933:** En skelsættende socialreform, der indførte **retsprincippet**. Nu var det faste regler – ikke kommunens skøn – der afgjorde hjælpen. - **Demokratiske rettigheder:** Med 1933-reformen afskaffede man "deklasseringsbestemmelserne". Det betød, at borgere **ikke længere mistede deres stemmeret** eller andre borgerrettigheder, blot fordi de modtog offentlig hjælp. ### 📈 Finansieringsmodellen og fremtidens udfordringer Danmark adskiller sig ved, at velfærden finansieres af hele befolkningen via skatter, mens man i mange andre lande finansierer via sociale bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere. - **Forsørgerbyrden (Dependency Ratio):** En af de største udfordringer. Andelen af borgere over 64 år er steget fra 14 % i 1980 til **21 % i 2025**, hvilket lægger pres på de offentlige finanser. - **Beskæftigelsesgabet:** Økonomisk lighed hænger tæt sammen med arbejde. Der er i øjeblikket en forskel i beskæftigelsen mellem personer af dansk oprindelse (83 %) og personer med ikke-vestlig baggrund (67 %). - **Arbejdsmarkedspensioner:** Mens folkepensionen omfordeler fra rig til fattig, gør arbejdsmarkedspensionerne (typisk 12-17 % af lønnen) det ikke. De afhænger af ens egen indkomst gennem livet og bidrager derfor ikke til lighed på samme måde som de skattefinansierede ydelser. ### 📑 Skattesystemet og de nye satser (2025-2026) Skattesystemet er progressivt, hvilket betyder, at jo mere man tjener, jo højere en *procentdel* betaler man. Fra 2026 forenkles og omlægges topskattesystemet: | Skattetype | Indkomstgrænse (årligt) | Sats | | :--- | :--- | :--- | | **Bundfradrag** | Op til 51.600 kr. | 0 % | | **Mellemskat** | Over 618.400 kr. | 7,5 % | | **Topskat** | Over 750.000 kr. | 15 % | | **Toptopskat** | Over 2,5 mio. kr. | 20 % | ### 🧾 Sammenfatning til eksamen - **Blandingsøkonomi:** Gensidig afhængighed mellem privat marked og offentlig sektor. - **Retsprincippet (1933):** Sikrede ensartede rettigheder og bevarelse af stemmeretten ved modtagelse af hjælp. - **Omfordeling:** 1/3 af budgettet går til kontante ydelser som SU, barsel og pensioner. - **Forsørgerbyrde:** En stigende andel ældre udfordrer velfærdens finansiering. - **Progressivitet:** Sikrer, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs via mellemskat, topskat og toptopskat.